Asbestundersøgelse

Skal du istandsætte, renovere eller nedrive bygninger eller dele af bygninger, der er opført før 1987, kan der være anvendt asbestholdige materialer til byggeriet. Da asbestholdigt materiale kan være farligt for både miljø og sundhed, skal arbejde med denne type materialer foregå efter gældende regler og Arbejdstilsynets vejledninger, så der sikres en forsvarlig håndtering.

Få undersøgt for asbest eller asbestholdige materialer

Hos AGX Nordic kan vi hjælpe med at undersøge, inkl. prøvetagning med akkrediterede analyser, om der er asbest eller asbestholdige materialer. Vi gør brug af effektive, gennemprøvede og sikre arbejdsmetoder, så processen bliver enkel og overskuelig.

Det er en god idé at få undersøgt, om der er anvendt asbestholdige bygningsmaterialer, så de korrekte forbehold kan tages. Ikke kun af hensyn til eget helbred, men også miljøet og andres helbred.

En asbestundersøgelse koster fra kr. 6.000 (plus evt. kørsel) inkl. moms.

Undersøgelse og rådgivning

Vi gennemgår bygningsmaterialerne i det ønskede område, for at konstatere om der er asbest eller asbestholdige elementer. Gennemgangen er typisk af visuel karakter, men kan om nødvendigt kombineres med såkaldt destruktive undersøgelser, hvor der foretages mindre indgreb i bygningsmaterialerne.

Vi udtager prøver på relevante bygningsmaterialer og sender prøverne videre til et akkrediteret laboratorium. På laboratoriet analyseres prøverne for at fastslå, om de indeholder asbestfibre.

Når gennemgang og eventuelle analyser er fuldført, får du en rapport med resultaterne af testen og en vurdering i forhold til gældende regler på området. Vi har også mulighed for at lave retningsgivende handlingsplaner for, hvordan det asbestholdige materiale håndteres i henhold til gældende regler.

Skriv til os

Ring til os